Blomsterbutik

HVAD KAN JEG LÆRE?

Elleslettegårds blomsterbutik er åben for kunder hver dag fra kl. 8-14. Som elev eller beskyttet medarbejder betyder det, at du får en vigtig rolle i at sørge for, at butikken altid er fyldt med friske og indbydende varer – bl.a. sælger vi smukke buketter, grønne planter, kranse og dekorationer. Vi bringer også ud til kunder i nærområdet. Der arbejdes ud fra et fagligt årshjul med tilhørende temaer, kompetencebeviser og årlige ture ud af huset.

I blomsterbutikken lærer du bl.a:

  • Om kundekontakt, økonomistyring og betjening af kasseapparat.
  • Bindeteknikker til forskellige former for buketter og kranse.
  • Dekorationer og sammenplantninger samt udstillinger efter årstiden.
  • Pasning og pleje af planter og blomster.
  • Hygiejne og rengøring af butik (herunder brug af diverse rengøringsmidler).
  • Optælling, lagerstatus samt bestilling af nye varer og materialer.

I butikken møder du Hanne, Lisbeth og Rikke, som står for den daglige drift.