Hvem er vi? 

På Monteringsværkstedet kan du møde elever og beskyttede medarbejdere, som har valgt at specialisere sig indenfor bl.a. montage og pakkeopgaver. Den daglige ledelse står klejnsmed og maskinarbejder Lars Kjeldskov for.

Hvad kan jeg lære?

Monteringsværkstedet løser opgaver for mange forskelligartede virksomheder. De fleste opgaver er serieproduktion og arbejdsmiljøet er derfor roligt, trygt og afgrænset.

Som elev eller beskyttet medarbejder på Monteringen bliver du bl.a. lært op i: 

  • At pakke og montere 
  • At have øje for detaljer 
  • At skabe systemer og orden 
  • At bevare koncentrationen omkring opgaver i længere tid 
  • Mødestabilitet 

Skal vi også løse en opgave for dig? 

Vi kan bl.a. tilbyde vores hjælp indenfor: 

Montageopgaver - fx montering af lamper og etikettering. 

Pakkeopgaver - manuelt (breve, kasser og æsker) og på maskiner (krympefoliering, poselukker samt blisterpakkemaskine)

Indpakning af gaver (fx ved firmajulegaver) og konferencepakker. 

Elleslettegårds kørselsafdeling kan også tilbyde at hente og bringe jeres varer.

Står du eller din virksomhed med en opgave, I ønsker vores hjælp til, er du meget velkommen til at kontakte os for nærmere information og et eventuelt tilbud. Ring til Lars tlf. 45 65 04 74 eller send en mail på lakj@elleslettegaard.dk.